I starten af 1960'erne stod det klart, at der var behov for en nøje planlægning af både byen Holstebros og især boligmarkedets udvikling.

Mange boliger var generelt i dårlig stand, og op gennem 50'erne var indvandringen fra land til by taget til. Der blev endvidere nedlagt en del boliger i centrum som led i gadesaneringer og udvidelse af handelslivet. Fra andre byer havde man set uheldige eksempler på spekulation i jordpriserne. Derfor lavede byrådet i samarbejde med samtlige boligselskaber en aftale om, at kommunen købte al den jord, der var planlagt til bebyggelse. Dermed kunne jordpriserne holdes på et fornuftigt niveau. Til gengæld lovede kommunen, at der altid skulle være byggejord klar.

»Det viste sig at blive en succes og det direkte grundlag for de meget store byggerier i 1960'erne og 70'erne,« noterer medarbejder Inger Lærke Christensen, Lokalhistorisk arkiv i jubilæumsskriftet for Boligselskabet Sct. Jørgen Holstebro 1949-1999.

Boligselskabet Sct. Jørgen havde i 1958 fået tilladelse til at etablere ni blokke med 120 lejligheder på Døesvej.

Der var rejsegilde på første afsnit midt i 1959, og samme år kom tilladelsen til både anden og tredie etape. Den sidste indflytning fandt sted 1. juli 1961.

Samtidig søsatte Sct. Jørgen et stort projekt langs Thorsvej med 180 lejligheder og 44 garager. Det blev en hektisk periode med mangel på både arbejdskraft og byggematerialer. Alligevel blev de sidste lejligheder klar til indflytning sommeren 1963.

Der var fortsat stort behov for nye boliger og i marts 1966 blev der taget hul på Holstebros største samlede boligprojekt: 19 blokke med ikke færre end 327 lejligheder i Tinggården bygget af Boligselskabet Sct. Jørgen.

Fulgt op i september med første spadestik i Asa-Jættegården, hvor Boligselskabet Holstebro fordelt på tre afsnit opførte 444 lejligheder.

Arbejdernes Andelsboligforenings andel i det store fællesprojekt i Thorsvej-Døesvejområdet er syv blokke med 150 lejligheder (Jætte-Midgården). Grunden blev købt i 1965, men byggeriet gik først i gang i august 1969.

Lidt senere, i 1974, opførte Lejerbo 150 lejligheder i Skjoldgården.

Midt i al byggeaktiviteten blev der indgået en samarbejdsaftale mellem de tre boligselskaber Holstebro. Arbejdernes Andels Boligforening og Sct. Jørgen om fælles administration. Dels for at gøre det lettere for lejerne, der kunne henvende sig ét sted, Dels for lettere at koordinere projektering af nybyggeri og langtidsplanlægning. En ny fælles kontorbygning på Thorsvej 96 stod klar 1. august 1968. Samarbejdet fortsatte til i slutningen af 1987, da Sct. Jørgen og Arbejdernes Andels Boligforening flyttede til centrum.

»Behovet for byggeri af nye udlejningslejligheder faldt dramatisk i starten af 1970'erne. Alle boligselskaber fik tomme lejligheder. Etagebyggeriet var blevet baseret på en prognose, der sagde, at 40 procent af befolkningen ønskede at bo i lejlighed. Men i den aktuelle periode var der kun 20 procent, der havde dette ønske,« fortæller Inger Lærke Christensen i jubilæumsskriftet.

Først i slutningen af 1970'erne var der behov for nyt etagebyggeri. Nord for det område, der i dag betegnes Trekanten, gik Sct. Jørgen i december 1980 i gang med Danagården med 132 lejligheder.

Kilder:

Jubilæumsskriftet for Boligselskabet Sct. Jørgen Holstebro 1949-1999.

Jubilæumsskriftet Boligselskabet »Holstebro« 1945-1970.

Jubilæumsskriftet Arbejdernes Andelsboligforening 1940-1990.

Forretningsfører Ebbe Johansson, Boligselskabet Holstebro.

Direktør Kurt Degnbol, Boligselskabet Sct. Jørgen.